Kostvejledning

Ved indtagelse af Profermin kan du stort set spise normalt. Alligevel råder vi til at følge nedenstående anvisninger.

  • Undgå fersk (frisk) mælk. Det gælder også laktosefri mælk
  • Begræns indtaget af øvrige mejeriprodukter så som ost, smør og syrnede produkter eksempelvis skyr, yoghurt og ymer
  • Begræns indtaget af sukker og produkter med højt sukkerindhold som f.eks. slik, kager, sodavand med sukker, juice, tørret frugt og saft med sukker.
  • Frisk frugt er godt, men for nogle kan indtag af frugt som æbler og pærer give mavekneb.
  • Sørg for at være fysisk aktiv hver dag.

Erstatning for mælk kan være sojamælk og havremælk men ikke rismælk, der indeholder meget sukker. Hvis man ikke kan undvære mælk i kaffe eller te, bør man koge mælken først for at denaturere mælkeproteinerne.

Frisk frugt indeholder relativt set ikke meget sukker og er derfor gode komponenter i den daglige kost. Derimod bør man ikke drikke juice og spise tørrede frugter og bær. Det er nemlig en anden måde at få koncentreret sukker på.

Spis eller drik så vidt muligt ikke fødevarer med højt kalorieindhold efter du har spist aftensmad. Det gælder om, at mavetarmsystemet kan få ro fra sengetid til man står op.