Hvad er Profermin®?

Profermin® er en fødevare til særlige medicinske formål til diætetisk behandling af Colitis Ulcerosa samt irritabel tyktarm.

Vigtigt: Skal anvendes under lægeligt tilsyn. Ikke egnet som eneste næringskilde

Profermin® indeholder kun naturlige ingredienser og er 100% vegetabilsk. Profermin indeholder ikke mælk eller bestanddele fra mælk.

Produktet er fremstillet på grundlag af en fermenteringsproces med mælkesyrebakterien Lactobacillus plantarum 299v, som er kendt for at være en af de bedst dokumenterede og stabile mælkesyrebakterier til brug i fødevarer. Profermin® er et såkaldt fermentat, det vil sige, at produktet indeholder samtlige komponenter fra en fermentering.

Profermin® fremstilles ved fermentering af ingredienserne vand, havremel, maltmel fra byg og soja-lecitin. Når fermenteringen er gennemført, indeholder hver drikkebrik Profermin® 250 milliarder af mælkesyrebakterien L. plantarum 299v samt alle produkterne fra fermenteringsprocessen herunder kortkædede fedtsyrer. Antallet af levende mælkesyrebakterier falder hen mod Bäst Före datoen, hvilket dog ikke påvirker Profermins egenskaber.

  • Profermin® indeholder kortkædede fedtsyrer, som er en vigtig og naturlig del af tyktarmcellers energikilde.
  • Profermin® indeholder kostfibre og beta-glukaner
  • Profermin® er tilsat lecitin, som bl.a. består af Phosphatidylcholin, der er med til at sikre barrierefunktionen i tarmen.
  • Profermin® indeholder små mængder gluten fra bygmalt
  • Profermin® indeholder ikke mælk eller mælkekomponenter.

Hvis du ikke lider af allergi, kan du stort set spise normalt samtidig med indtagelse af Profermin®. Det anbefales dog helt at undgå fersk (frisk) mælk samt at reducere indtagelse af andre mejeriprodukter samt fødevarer med koncentreret sukker (se siden ”Kostvejledning”).